Vrag dyk til Minos.
Vi sejer fra Rødvig og det tager ca. 20 min.
Maks dybde: 27 m bund -19 m top.
Certifikat niveau: min AOWD
Pris medlemmer 350 kr. Pris ikke medlemmer 450 kr.
Afgang fra Rødvig kl.10:00
Hjemkomst Rødvig kl. 16:00
Tilmelding på betaling kan ske via bankoverførsel eller i Centret. Tilmelding er bindende.
Turen gennemføres ved min 6 dykkere og aflyses hvis vind og vejr ikke tillader afgang.
Historien bag vraget...
Skibet hedder HELLFRIED BISSMARK, men kaldes af alle MINOS. Det er meget velbevaret, men styrehuset er begyndt at falde meget sammen, master og skorsten er væk, øverst på styrehuset er der stumper af rækværk, som man skal passe på.
Det er muligt at komme ned i lastrummene samt ind i maskinrummet, hvortil der er adgang fra forreste del af overbygningen.
På styrbord side kan man se hullet efter minen, her skal der passes lidt på, idet langsgående strøm kan suge en ind.
Kilde:$.Klaus Hansen, Gladsaxe 1994 Hellfrid Bissmark blev bygget i 1913 af A.G. Weser, Bremen for Dampschif-
fartsGesellschaft Neptun, Bremen, som afløser for et ældre damper med samme navn, bygget i England i 1892. Skibet gjorde tjeneste som vagtskib på Eidern fra 1916 til 1917 ellers vides der ikke meget, men rederiet drev fortrinsvis passager og fragtfart på Skandinaviske havne samt Balticum. I 1937 blev det solgt til Bissmark-Linie, Hamborg, som omdøbte det til Hellfrid Bissmark efter en tidligere damper bygget i Helsingør, 1892, som blev ophugget i 1934. Heller ikke her vides meget om rejserne, men det synes som skibet gik i fart på sydsvenske havne med stykgods og passager. Om morgenen 8. september 1939 var skibet på rejse fra Kiel til Malmø med salpeter. Trods faren i minefeltet mellem Falsterbo og Møen tog man ikke minelods om bord, man fulgte i stedet efter den finske damper Savonia, som havde lods om bord. Midt i feltet ramte skibet en mine, hvorved 8 af den 14 mand store besætning omkom, de overlevende blev sat i land i svensk havn.